Danish Dari German Spanish French Turkish Arabic
Click here to go to start page Click here to go to start page
Search Sort content by country/region Sort content by artist Sort content by subject
News stories world-wide
About music censorship
About Freemuse
Publications
Study room
Activities
Links
Press room

NYHEDER
14 July 2009

Freemuse, København:
Fornyet debat om hvor grænsen går
for 'hate speech' i rap


En sommer-rapskole i Rosenhøj ved Århus hævdes at være blevet lukket på grund af en kontroversiel tekst, der truer en dansk politiker. Men det afvises af de ansvarlige for projektet, som siger at undervisningen blev lukket på grund af samarbejdsvanskeligheder, ikke på grund af censur

Da det kom frem, at en 11-årig dreng på et rap-sommerkursus havde skrevet en raptekst, som truer med at skyde Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidt, slap censur-ånden ud af flasken i de danske medier.

Polemikken startede da Lokal¬avisen Århus den 7. juli 2009 bragte en reportage med overskriften ‘Rap i Rosenhøj’, hvor unge fra rapskolen i Rosenhøj berettede om, hvordan de bruger rapmusik-produktion som en aktivitetsmulighed i sommerferien. Sammen med artiklen publicerede Lokalavisen Århus en sangtekst, som den 11-årige rap-elev Salman Aqbi havde skrevet:

      “Ey yo det er Salman
      med det der Gangsta Funk
      er du gal mand.
      Jeg sælger Gangsta skunk Til de blir helt plørt, bliver helt skør
      ka du ikke forstå til de mister deres kulør
      hør.
      Jeg hader min kontaktperson,
      han forstår ikke at Salman er en stor kanon
      jeg har en enkelt patron
      for Messerschmidt
      for han snakker masser shit
      han sku kom og sut min pik

      Hr. Statsminister Mr. Lars Løkke
      Jeg vil gerne stjæle med dig
      må jeg tykke
      Jeg hør at du får gratis vin gratis Look Light gratis porno film
      Jeg vil cruise hele dagen ligesom Bent Bentsen
      og sælge coke ligesom Bent Bent-søn
      Jeg kender kriminelle, der aldrig scorer så stort
      som Peter Brixtofte scort sit lort Beeyatch”

Nogle dage senere fjernede avisen sangteksten fra sin hjemmeside med den forklaring, at sangen “indeholdt en passage om Morten Messerschmidt, som nogen opfattede som en alvorlig trussel mod ham. Det gjorde redaktionen ikke selv, men vi har nu valgt at fjerne sangteksten. Vi har besluttet at lukke for debatten af hensyn til den 11-årige dreng.”

Læreren afskediget
Ifølge Århus Stiftstidende tog fritids- og ungdomsskoleleder for Viby-området, Johs Justesen, da han havde læst rapteksten, omgående skridt til at få Carthage Beck McGosh afskediget.
“Der er skrevet en tekst, vi ikke er tilfredse med og ikke kan acceptere”" forklarede Århus Kommunes ungdomsskoleleder i Viby til TV2 Østjylland.

Sagen førte den 13. juli 2009 til at den landsdækkende tv-kanal TV2 bragte et indslag, hvor man kunne få den opfattelse, at alle de forskellige rap-sommerskoler i Åhurs-området skulle lukkes på grund af denne sag. Århus Stiftstidende skrev den 14. juli under overskriften 'Rapper fyret på grund af sangtekst', at underviseren og rappteren Carthage Beck McGosh var blevet fyret og rapskolen i Rosenhøj lukket. Lokalavisen Århus skrev samme dag: 'Århus Kommune lukker rapskole i Viby'

Offentliggørelse har konsekvenser
Ifølge BT var det klubleder Johannes Starup Jensen, som besluttede at lukke rapskolen i Rosenhøj, indtil der er fundet en ny underviser, og Henning Winther, der leder 8210 Dance og Rap Center, citeres af Århus Stiftstidende for at have sagt:

"Underviseren i Rosenhøj har ikke levet op til vores retningslinjer. Når de unge skriver en raptekst, skal de også vide, at det har konsekvenser, når det, de skriver offentliggøres. Der skulle han have vejledt dem, og det ansvar har han i dette tilfælde ikke levet op til."

Samarbejdsvanskeligheder
På rapskolernes hjemmeside, som vedligeholdes af 8210 Rap Dance Center, skrev Henning Winther imidlertid den 14. juli, at fyringen i Rosenhøj alene handlede om 'samarbejdsvanskeligheder':

"Der har i sidste uge været en del polemik i lokalpressen i Århus om en kontroversiel tekst, som en af rapskolens elever angiveligt havde skrevet. Sagen er kulmineret i aften med et indslag i landsdækkende TV2, hvor man kan få den opfattelse, at rapskolerne skal lukke på grund af denne sag. Intet kan være mere usandt. Vi har taget de fornødne forholdsregler og stoppet sommerferieundervisningen i Rosenhøj på grund af samarbejdsvanskeligheder. Alle øvrige sommerferietilbud fortsætter, ligesom rapskolerne kører videre som planlagt i efteråret i Bispehaven, Rosenhøj, Herredsvang og Gellerup/Toveshøj.”

I en email til Freemuse uddyber Henning Winther efterfølgende, hvad disse samarbejdsvanskeligheder drejede sig om:
“Sagen handler ikke om ytringsfrihed. Rapperne har fuld ytringsfrihed som alle andre i Danmark, når de udtrykker sig i privat sammenhæng. Som undervisere og elever i en rapskole er de imidlertid underlagt klubben/ungdomsskolens regler for god omgangstone, så alle trusler, nedsættende bemærkninger om andre personer og voldelig metaforik tolereres ikke.
Det er underviserens ansvar at rådgive eleverne, hvis de har nogle kontroversielle meninger eller ytringer, de gerne vil have med i deres tekst. De skal vide, hvilke konsekvenser det kan have for dem selv og for de mennesker, de omtaler. De skal tilbydes alternative måder at udtrykke samme holdning i en mere konstruktiv sammenhæng.
At samarbejdet med underviseren er stillet i bero skyldes udelukkende, at han ved flere samtaler har vist sig uvillig til at respektere klubbens regler for god omgangstone. Det er altså en almindelig personalesag hvor man bliver nødt til at tage nogle forholdsregler, hvis en medarbejder ikke passer ind på arbejdspladsen eller ikke er kompetent til at udføre det arbejde, vedkommende bliver sat til,” skriver Henning Winther.

'Tekster betyder noget...'
“Rapskolerne giver de unge mulighed for at udtrykke sig på den måde de ønsker — men underviserne bruger meget tid på at forklare de unge, hvilke konsekvenser visse radikale ytringer har for andre mennesker. På den måde ønsker vi at anskueliggøre for de unge, at deres tekster betyder noget, og at de skal tænke sig godt om inden de ytrer i et offentligt forum. Det er frihed — men det er under ansvar,” skriver rapcenterets ledelse på hjemmesiden.

Sommer-rapskolerne arrangeres af 8210 Rap Dance Center — et boligsocialt initiativ, som er søsat af Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus. Det er gratis at deltage i et tre-ugers forløb, hvor unge får mulighed for at lære at rappe og lave deres egen cd. I 2007 skrev DR Region Østjylland, at 60 procent af de 1.400 beboere i Rosenhøj-byggeriet er enten flygtninge eller indvandrere og 70 procent af beboerne i Rosenhøj er på kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.

Sekretariatschef Jens Møller fra Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus oplyser til online-tidsskriftet Sappho, at projektet støttes med 150.000 kroner af Århus Kommune og sammenlagt løber udgifterne til projektet op i 600-700.000 kroner på årsbasis.

“Dybest set handler det om, at et fornuftigt fritidstilbud er bedre at komme i end at fise rundt og lave ballade, og hvis de unge oplever, at der er noget, de er gode til, kan det smitte af på skole og job,” fortalte sekretariatschef Jens Møller til Sappho den 10. juli:

“Vi vil ikke censurere de unges rap, og jeg vil ikke forholde mig til enkelte tekster. De unge må udtrykke sig med de tanker, de har. Det gode ved, at der kommer sådan noget her frem, er, at de unges holdninger bliver synlige, og at man kan arbejde med de unges holdninger. Jeg håber, at rapskolens lærer og eleven har haft en rigtig god snak om teksten,” citerer Sappho sekretariatschefen for at sige.

Freemuse kommentar
“Rammerne for kunstnerisk ytringsfrihed er særdeles rummelige, og hvis en dansk politiker føler sig trådt over tæerne, så afgøres den slags ved domstolene. At lukke en skole på baggrund af et barns tekst og en politikers klage ville give ubehagelige associationer til stater uden retssikkerhed,” udtalte Ole Reitov, programchef og medstifter af den internationale ytringsfrihedsorganisation Freemuse. Han tilføjede:

“Hvis en elev i sine tekster går over de grænser, som en skole mener er rimelige, så må det være en skoles opgave at tage udgangspunkt i teksten og diskutere den med eleven. Der må jo være en årsag til, at eleven, Salman, rapper, som han gør.”


myspace.com/generalcartago
Carthage Beck McGosh



















































































































































What is Freemuse’s position
on music that glamorises violence and hate speech?




UPDATE

TV-indslag: Rapper forklarer sig
 

20. juli 2009 kl 16:41 | Af Lars Ohlsen

Debatten om en rap-tekst, som Morten Messerschmidt har følt stødt af, er løbet af sporet, mener rapperen bag.
- Det er en 11-årig dreng, som er blevet hængt ud for en tekst, som jeg har skrevet. Det er ked af, siger rapperen Carthage Beck McGosh til TV 2 | ØSTJYLLAND. Selve teksten fortryder han ikke.

Du kan se Carthage Beck McGosh forklaring på tv her:
tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=494512&r=7



Hør sangen

Carthage Beck McGoshs profil på MySpace.com :

myspace.com/generalcartago


 Facebook
Cartago Jones beskyldt for dødstrusler mod DF politiker.


Kilder

8210 Rap Dance Centers officielle hjemmeside:

8210rapdance.dk

Politiken – 16. juli 2009:

'Raplærer skrev Messerschmidt-rap'

Lokalavisen Århus – 16. juli 2009:

'Omstridt rapper: Raptekst ment som kritik - ikke dødstrussel'

Henning Winthers blog på JP.dk – 14. juli 2009:

'Rap vs. ytringsfrihed'

Lokalavisen Århus – 14. juli 2009:

'Århus Kommune lukker rapskole i Viby'

Århus Stiftstidende – 14. juli 2009:

'Rapper fyret på grund af sangtekst'

DR Nyheder – 14. juli 2009:

'Rapskole lukket efter kontroversiel rap'

Tidsskriftet Sappho – 10. juli 2009:

'En kugle til Messerschmidt fra Århus Kommune'

Lokalavisen Århus – 7. juli 2009:

'Rap i Rosenhøj'




Rap, politik og censur — i Frankrig

Der er gået politik i sagen om den franske rapper Orelsan, der på grund af en anstødelig og voldelig raptekst blev taget af programmet på musikfestivalen i La Rochelle — angiveligt fordi en fremtrædende politiker havde truet festivalarrangørerne med at fratage festivalen sin støtte fra myndighederne, hvis de gav Orelsan lov at optræde.

Berlingske Tidende – 15. juli 2009:

'Fransk rapper giver politisk uro'


Go to top
Related reading on freemuse.org

New Zealand: Controversial American hip-hop group's concert cancelled
The Big Day Out festival removed the American rap group Odd Future from the festival's Auckland lineup due to objections from locals over the group's homophobic lyrics
15 November 2011
United Kingdom: Ban on abusive chants by football fans
The British football club Tottenham Hotspur has vowed to ban fans guilty of offensive or abusive chanting. The Scottish government is considering a law about it
05 October 2011
South Africa: Anti-apartheid song declared 'hate speech'
On 12 September 2011, South Africa’s high court banned the ruling ANC party from singing the old anti-apartheid song ‘Shoot the Boer’
13 September 2011
UK / Scotland: Offensive football songs criminalised
Scottish football fans could be imprisoned for up to six years for singing offensive songs if an ‘Offensive Behaviour at Football Bill’ is passed in the Scottish Parliament
01 August 2011
South Africa: Controversy over whether ‘hate song’ should be banned
The Irish singer Bono’s defense of a controversial song has triggered heated debate. Supreme Court in South Africa is considering whether the song should be banned
25 February 2011
Jamaica: Ban on violent and explicit sexual lyrics
A government-led crackdown on violent and explicit sexual lyrics seems to have stalled reggae music’s 20-year slide into what has been dubbed “murder music”
04 October 2010
Australia: Controversy over race-hate music festival
When a white supremacy group in Queensland organised a race-hate music festival on the Gold Coast on 17 April 2010, authorities' response was not to give them much attention
20 April 2010
Germany: 11 Jamaican 'hate music' albums blacklisted
An official German authority has blacklisted 11 dancehall albums in the period between 2008 and January 2010 due to violent and homophobic content
20 April 2010
South Africa: Old anti-apartheid song banned on hate speech charges
On 26 March 2010, a South African high court prohibited the singing of a controversial anti-apartheid song, ‘Ayesab'amagwala’ (‘The cowards are afraid’)
19 April 2010
Rwanda: Singer Bikindi's conviction affirmed by UN Appeals Chamber
On 18 March 2010, Rwandan singer Simon Bikindi’s conviction and sentence of 15 years in prison was affirmed by an Appeals Chamber of the United Nations
29 March 2010
Belarus: German band declared ‘a public enemy’
A governmental Council for Morality in Belarus has declared the German hard rock band Rammstein a threat to the state and wishes to ban an upcoming concert in Minsk
25 February 2010
Denmark: Controversy over Jamaican reggae star's concert
City council politicians and a Copenhagen music venue threatened to cancel a concert with reggae star Sizzla after a newspaper had quoted anti-gay viewpoints
21 October 2009
Jamaica / Denmark: University thesis on dancehall reggae and homophobia
A university thesis which analyses Jamaican music culture in a postcolonial context was published in Danish language in March 2009.
20 May 2009
Rwanda: Singer sentenced 15 years prison for incitement
One of Rwanda’s most famous singers, Simon Bikindi, was convicted on 2 December 2008 for his direct and public incitement to commit genocide
03 December 2008
Denmark/Sweden/Germany: In court for selling Nazi music
Two men were arrested in Denmark on 27 August 2008 for allegedly distributing recordings that have been deemed illegal because of their extremist content
18 November 2008
Sudan: Censored singer tries to reform Janjaweed 'hate singers'
While struggling with censorship in Khartoum, the Sudanese singer-songwriter Abazar Hamid hopes to bring peace to Sudan with his music, reported Stephanie McCrummen
24 June 2008
Canada: Jamaica-boycott called off
The Canadian group that called for a boycott of Jamaica unless the country's government take action on homophobic violence has called it off after recieving an official letter
22 May 2008
Denmark: Activist campaigns against online sales of 'murder music'
Online music stores that sell so-called 'murder music' (reggae with lyrics inciting to violence against homosexuals) receive complaints from Danish gay rights activist
22 May 2008
Canada: Silencing Jamaican musicians fuels censorship debate
A Canadian coalition calls for a boycott of Jamaica by 12 May 2008 if the country's government doesn't take action on homophobic violence.
08 May 2008
South Africa: Rap song banned for incitement to violence
The song 'Get Out' by Zimbabwean-born hip-hop artist Zubz was banned on the South African Broadcasting Corporation, SABC.
07 May 2008